Skimmelsvampeforgiftning
Hvis du udsættes for skimmelsvamp, kan det føre til alvorlige helbredsproblemer. En normalt fungerende krop tåler og udskiller selv den skimmelsvamp den udsættes for, men ved langvarig eller kraftig eksponering kan immunforsvaret blive så overbelastet, at kroppen siger stop og de normale afgiftningsprocesser går i stå. Dette kan resultere i, at skimmelsvampen ophober sig i kroppen og forårsager kroniske lidelser og uforklarlige sygdomme.
Reaktionen på skimmelsvamp varierer fra person til person, hvilket kan gøre det svært at identificere årsagen og forstå sammenhængen mellem påvirkningen og symptomerne. Nogle mennesker oplever straks symptomer ved eksponering, mens andre først mærker effekterne efter længere tids påvirkning. Børn og kvinder er ofte mest følsomme over for skimmelsvamp, hvilket kan gøre det sværere for visse mænd at forstå og anerkende problemet, indtil de selv mærker symptomer.
Hvorfor bliver man syg af skimmelsvamp?
Flere arter af skimmelsvamp udskiller giftige sekundære metabolitter, kendt som mykotoksiner, som har vist sig at være kræftfremkaldende og kan forårsage mykotoksikose selv ved lave koncentrationer. Aflatoksiner og ochratoksiner er eksempler på mykotoksiner, der kan forårsage betydelige helbredseffekter.
Eksponering for mykotoksiner sker primært gennem indtagelse af forurenet mad, især i afgrøder som korn. Eller via inhalation da Mykotoksiner typisk findes i vandbeskadigede bygninger.
Mykotoksikose eller skimmelsvampeforgiftning kan overbelaste kroppen og resultere i ubalance i kroppens holdning og dermed i centralnervesystemet, et nedsat immunforsvar og svækkelse af organernes livsvigtige funktioner. Dette kan føre til en række symptomer som træthed, hovedpine, allergiske reaktioner, vejrtrækningsproblemer og kognitive vanskeligheder.
Med den rette vejledning og behandling er det muligt at genoprette kroppens evne til at udskille skadelige stoffer og genvinde balancen. Dette indebærer både behandling af dit helbred og løsning af problemet i de bygninger, hvor du opholder dig.